Profil | Skovlund horses

Profil

Stutteri Skovlund er et mindre  stutteri med avl af Dansk Varmblods heste, primært til dressur.  Stutteriet ligger i Nordjylland, nærmere betegnet i Tornby mellem Hirtshals og Hjørring. Stutteriets jord, som er udlagt i græs til hestene støder direkte op til Statsskoven, som byder på rige muligheder for ture i naturen til hest, til fods eller på cykel, idet man kan komme fra ejendommen til den pragtfulde Tornby Strand eller Kjærsgård Strand uden at skulle på trafikeret vej. Stutteriet drives af Jacob og Birgitte H. Jessen.
Alle heste på Stutteri Skovlund er efterkommere efter hoppen Grace DS 4972 (Pilar – Abglanz-Sohn) som blev indkøbt på Stutteri Skovmarken i Hadsund. Grace blev oprindeligt købt som ridehest til Birgitte, men med sin gennemavlede, solide afstamning og som helsøster til Gine, en af de første Årets Hopper i Dansk Varmblod og yderligere halvsøster til en bronzemedaljehoppe Gipsy var hun også en oplagt hoppe at sætte i avlen.
Grace fik 2 døtre, som begge blev kåret i DH : Ramshøj Golden Grammy DH 3239 e. Golden Wind, og Ramshøjs Gambling Row DH 3666 e. Cannon Row XX.
Se stamtræHerunder et billede vores stamhoppe Grace DS 4972 e. Pilar – Abglanz Sohn

Stutteriets mål er at avle sunde, glade og velfungerende dressurheste
med gode gangarter og  – frem for alt  – med et godt temperament og samarbejdsvilje.

Vi har til hopperne valgt hingste, som selv har vist dressurpotentiale til Grand Prix, såsom Midt-West Ibi-Light, Master SWE 850, Kaiser Wilhelm, Saint Cloud, eller hingste, som har dokumenteret stærk dressurmæssig nedarvningsevne, såsom May Sherif, Friendship e. Florestan, Gagarin e. French Kiss og Versace e. Flemmingh.

På Skovlundhorses har vi lejlighedsvis ungheste af egen avl til salg. Kontakt os gerne.

Udover hesteavlen kan vi  tilbyde professionel sproglig konsulentbistand i forbindelse med kontakt til kunder, forretningsforbindelser mm. samt oversættelse inden for sprogene engelsk, tysk og spansk.

Kontakt os gerne.


Post a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Random Posts